Miljøpolitik
TRESS er en miljøbevidst, seriøs og respekteret markedsleder på det skandinaviske idræts- og aktivitetsmarked. Den position ønsker vi at fastholde. Dette sker ved at vi konstant forudser ændringer i markedet og tager konsekvenser af dette. Vi tilbyder vore kunder gode kvalitets produkter til fornuftige priser.
TRESS vil profilere sig som en virksomhed med ”hjerte og sjæl”, der tager menneskelige og miljømæssige hensyn. Fokus på miljøet er en del af vores vision. Dette er grunden til at vi vil tilbyde miljøvenlige og miljøgodkendte produkter.
TRESS har en grundlæggende målsætning. Indkøb og udvikling af nyt udstyr og nye koncepter foregår med hensyntagen til vores miljøpolitik. Gældende love og regler vedrørende miljø, sundhed og sikkerhed overholdes. Miljøkrav og miljøhensyn er vigtige parametre i vort udviklingsarbejde.
TRESS forventer endvidere at vore leverandører er aktive sparringspartner i forbindelse med produktudviklingen og produktforbedringer.
Kvalitet, leveringssikkerhed og pris er de afgørende faktorer, ligesom åbenhed og lydhørhed over for markedsbehov vægtes tungt.
TRESS vil udvikle og sælge miljørigtige produkter, der fremmer en bevægelseskultur som er båret af positivt menneskeligt sammenspil, bæredygtighed, sundhed og oplevelser.
TRESS´s miljøpolitik skal resultere i en bæredygtig udvikling af virksomheden ved at minimere CO 2 udledning, affald, og energiforbrug. Vi vil være førende med hensyn til at levere og udvikle miljøvenlige og miljøgodkendte produkter, samt benytte miljøvenligt papir og trykke Co2 neutralt.
TRESS vil købe salgskøretøjer og lastbiler, som er miljøvenlige og fokusere på forbruget af brændstof. Vi vil indkøbe miljøvenligt emballage og genbrugsemballage. Vores fokus vil også omfatte affaldshåndtering. Vi vil i det omfang det er muligt benytte svanemærket eller FSC mærket papir til vores salgsbrochurer og trykke CO2 neutralt.
TRESS vil:
Overholde gældende lovgivning
- Arbejde systematisk på at forebygge forurening, minimere ressourceforbrug og fremme genbrug.
- Konstant at forbedre vore arbejdsprocesser
- Videregive informationer om ny lovgivning til relevante medarbejdere
- Sikre at medarbejderne har et sikkert og sundt arbejdsmiljø
TRESS har opsat følgende målsætninger:
- TRESS´s ledelse har et stort engagement og ansvarsfølelse for at miljøpolitikken overholdes og optimeres.
- TRESS vil opfordre sine leverandører til at levere miljøvenlige og miljøgodkendte produkter
- TRESS vil lægge vægt på miljø kombineret med sikkerhed, kvalitet og pris ved indkøb og vil søge leverandører med samme holdning. Ligesom vi forventer at leverandøren til enhver tid lever op til gældende lovkrav.
- TRESS vil gennem information og uddannelse sikre, at de enkelte medarbejdere kender og erkender sit ansvar såvel for det ydre miljø som for arbejdsmiljøet.